Relax og Fitness

Relax og Fitness

Ønsker du at trække stikket ud og forkæle dig selv, kan du på Hotel Opus Horsens nyde et ophold med fokus på afslapning og/eller fysisk aktivitet. I hotellets motionscenter eller Relax og Fitness område kan du benytte de mange lækre faciliteter. Der er åbent fra tidlig morgen til sen aften. Hotel Opus Horsens er et relativt nyt og meget moderne hotel med store, lyse og indbydende hotelværelser. Det ligger tæt på mange attraktioner, Horsens bymidte og motorvejen. Der er ubegrænset gratis parkering lige ved hotellet.

Få pulsen op eller slap helt af

I underetagen finder du, ud over vores fitnessrum, en lækker lille wellness-afdeling. Indbyder vejret ikke til den planlagte løbetur i lokalområdet, så fortvivl ikke. Læg i stedet vejen forbi træningsrummet på Hotel Opus Horsens, hvor løbebånd, crosstrainere og motionscykler står til fri afbenyttelse. Har du brug for at slappe helt af, kan du tage et dampbad, fodbad eller sidde og slappe af i varmestolen. Det kan være ekstra dejligt på en kold efterårs- eller vinterdag. 

Andre aktivitetsmuligheder

Når du har brugt nogle timer i Relax og Fitness området, kan det være, at du har lyst til at se dig lidt omkring eller bare lave noget helt andet. Du kan f.eks. prøve kræfter med alverdens populære baner i vores golfsimulator eller besøge Fængslet, der ligger i gåafstand fra hotellet. Lige over for Hotel Opus Horsens finder du Nørrestrand, et smukt vildt- og naturreservat, der er oplagt at besøge på en gå- eller løbetur. Du kan også tage på shopping i Horsens by, hvor der er mange gode forretninger. Ønsker du at blive på hotellet, kan du sætte dig i vores lobby og få en kop kaffe eller the og læse dagens avis.