Find vej til Opus

Vi bor ikke langt fra motorvej E45 og vi er lette at finde. Vi ligger i det grønne område ved Nørrestrand. Du finder os på Egebjergvej 1, 8700 Horsens.

Se google maps

Omfavn glæden. Lev passionen

Det første, du mærker, når du træder ind under de søjlebårne trækroner på OPUS, er passionen. Det næste er følelsen af at komme på besøg hos gode venner, der har glædet sig til at se dig. Kim i brasseriet har varmet op under gryderne. Susanne har pyntet med sæsonens blomster. Og resten af Kims og Susannes kolleger står ligeledes klar med ægte smil og gennemført forkælelse. Du ved, at du ikke kun er i selskab med mennesker, der elsker at gøre det godt for dig. 

OPUS omfavner dig.  Alting skal fungere, når Danmarks største virksomheder og organisationer holder konferencer og seminarer. Men samtidig skal der prikkes til wauw-faktoren. Indhold og omgivelser går hånd i hånd, når oplevelsen skabes.

På OPUS fungerer tingene bare – fra det rette stik til en computer til den rettidige servering af frokost for 1.200 gæster. Og rammen omkring dem er arkitekttegnet nordisk, bygget af kvalitetsmaterialer, men frem for alt unik på grund af den smittende passion hos de mennesker, som ikke bare arbejder på OPUS men er OPUS.

OPUS historie

Hotellet er fra 2007, tegnet af Kim Utzon Arkitekter, og designer Mikael Mammen har stået for indretningen. Resultatet er en kombination af rene, skandinaviske linjer og en varm, international elegance, der skaber lækre kontraster.

OPUS har 129 store, velindrettede værelser samt tre suiter. Hotellets konferencefaciliteter er 5-stjernede, og vores store styrke i forhold til både selskaber og møder er, at huset er så gennemtænkt helt fra tegnebrættet. Det gør det nemt for os at skræddersy rummene til netop jeres arrangement, uanset om I er 8 eller 280.

Med sin placering tæt på bymidten, Fængslet, Forum Horsens og samtidig med let adgang til motorvejen ligger OPUS optimalt. En stor parkeringsplads og hertil en p-kælder gør, at vores gæster altid kan finde et sted at stille bilen.

Der er ingen tvivl om, at OPUS har de perfekte rammer, uanset om vi taler konference, turisme eller familiefest. Men vores allervigtigste ressource er medarbejderne – både dem, I møder på jeres vej rundt i huset, og dem, I måske ikke ser.

Job på OPUS

Der er i øjeblikket ingen ledige stillinger, men du er velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning på:
info@hotelopushorsens.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

Voksne
1
Børn
0